Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagtilbudspolitik

Dagtilbudspolitik 2022-2026

 

Vision

I Dragør Kommunes dagtilbud er alle børn en del af et stærkt fællesskab, med gode venner, og omsorgsfulde og relationskompetente voksne.  


Alle har en ven 

I vores dagtilbud har alle børn en ven. Vi guider børnene, og er rollemodeller for, hvordan man er en god ven og en del af et trygt fællesskab. 

Vi møder hver dag børn og forældre med smil og glæde. Vi er nysgerrige på det enkelte barn, og tror på, at alle børn gør det så godt, som de kan. 

Vi ser et tæt forældresamarbejde som en forudsætning for at skabe gode børneliv. 


Rum til leg og nærvær  

Hverdagen i vores dagtilbud er genkendelig, sjov og fuld af leg. 

Vi skaber rum til fordybelse og nærvær i mindre fællesskaber. 

Vi tilpasser os børnegruppen og lader os opsluge af dét, børnene er optaget af. 

Vi udfolder børnenes fantasi, krop og kreativitet i en vekslen mellem leg på børnenes initiativ og planlagte aktiviteter. 


En hverdag i naturskønne omgivelser 

Vi udforsker vores nærmiljø i børnehøjde med heste på marken, gæs ved stranden og flyvemaskiner på himlen.

Vi udnytter de korte afstande mellem by, vand og skov, og integrerer vores naturskønne omgivelser i børnenes hverdag.

Vi skaber forbindelser til kulturinstitutioner, og går på opdagelse i Dragørs historie og lokale traditioner.